I stood in front of a mirror, but I didn't have time to reflect.

2018-05-19

Det har taget mig en måned at reflektere over den fænomenale Glenfarclas-smagning, jeg var til hos Vinspecialisten i Varde torsdag aften den 19. april.
Whiskyen taler for sig selv, så den veloplagte og lune Ian McWilliam var ganske enkelt prikken over i'et; det er bare noget andet at høre det fra en skottes mund.
Ian førte os med sikker hånd og stor indsigt gennem prøver på Glenfarclas 10, 12, 15, 21, 25 og 30 years for at slutte med en vægtig afskedssalut i form af 105'eren - JGS (jenne gur sager).
15'eren er stadig min favorit - de 46 % giver den bare noget ekstra. Okay, jeg er nok også farvet af det jyske værdi-for-pengene-gen, indrømmet.
Uanset hvad, er det altid rart at besøge Janies og Lars' hyggelige og lækre butik, som skabte en perfekt ramme for smagningen; kan kun overgås af en tilsvarende smagning på selve destilleriet.